-
Stribet dødningehåndsnegl
På en fisketur for sponsorer på Nordsøen Oceanarium blev der ved en tilfældighed kroget en dødningehånd. Dødningehånden er en blødkoral som lever af at fange plankton. Arten kan man ofte se i backstageområdet på Nordsøen Oceanarium og det var også på sådan en at jeg fandt sneglen stribet dødningehåndsnegl, og det er ikke hvilken som helst snegl, for det er en art som man ikke lige støder på, medmindre man dykker og kigger godt efter eller som her får en dødningehånd op på land. Sneglen har det latinske navn Xandarovula patula, men skal vi ikke bare kalde den Stribet dødningehåndsnegl. Arten blev dokumenteret for første gang i Danmark i 2005,…
Du vil muligvis også synes om
På jagt i en bunker
Vidste du at der findes søheste i havet omkring Danmark?
Myrespringedderkop
-
Tudse-guldflue
Tænk sig at en flue kan lægge æg i næsen på en skrubtudse. Det er nemlig lige præcis det som tudse-guldfluen gør og skrubtudsen ender simpelthen med at dø af det, men hvem har mest berettigelse? Nogle mener at man skal slå tudsen ihjel fordi det er synd for den, men er det ikke lige så synd for fluens maddiker at de nu ikke bliver til noget og hvad nu hvis andre dyr var afhængig af at disse maddiker blev til fluer, så de kunne spise dem? Ofte tænker vi mennesker ikke så meget på sammenhængen i fødekæderne, og det kan jo egentlig give nogle konsekvenser for andre, når vi…
-
Det visne blad
Har du nogensinde tænkt over, hvor gode mange dyrearter er til at camouflere sig? Det visne blad, ja det hedder arten og det er der en god grund til, for den ligner simpelthen et vissent blad. En sommerdag var Line og jeg ude at gå en tur, og Line siger pludseligt, “Prøv lige at se denne her!”. Jeg har aldrig set arten før, så jeg råbte “Wooow, den er fedt!” og det er ofte den fornemmelse, vi begge får, når vi finder noget vi ikke har set før.
Du vil muligvis også synes om
Eremitkrebsen og Figensvampen
Grøn busksommerfugl
Lille bladkugleedderkop
-
Græsspinder
Hos mange natsommerfugle har hannerne nogle imponerende store antenner, som kan dufte hunnernes feromoner på mere end 1 kilometers afstand, afhængig af art. Her kan du se hannen af græsspinder eller vandrikker som den også kaldes, da larven ofte findes tæt ved vand. Larven overvintre som lille og kan ses i en nogenlunde størrelse omkring juni.
-
Bækløberen
Bækløberen er en af de smukkere insekter som lever på vandet. Den hører til de næbmundede insekter, som jeg ofte har skrevet om, bl.a. Cikader og tæger. Bækløberen kan blive lidt over 8 mm stor. Den bevæger sig rundt i vandoverfladen, hvor den lever kleptoparasitisk, puha det var et langt ord, men hvad betyder det egentlig? I har nok hørt om kleptomani, og det er egentlig lidt af det samme, Bækløberen stjæler simpelthen føde fra andre dyr, på den måde skal den som sådan ikke jage sit eget bytte. Den kan lige som de fleste næbmundede udskille et stof, der gør at den ikke spiselig for andre dyr, da den…
Du vil muligvis også synes om
Eremitkrebsen og Figensvampen
Hvorfor er snegle højresnoet?
Mosskorpioner
-
Kamæleonreje
Camouflage i form af farveskift kender vi blandt andet fra blæksprutter og nogle arter af fladfisk. Ja selv torsk kan også skifte farve, men nu skal det handle om en reje. For nogle dage siden fandt Søren Østergaard som studerer Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring, nogle spændende rejer som jeg aldrig havde set før. Den ene var helt grøn og den anden var sådan lidt rødbrun. Søren havde sin erhvervspraktik på Nordsøen Oceanarium og i den forbindelse var han nede på havnen, for at hente frisk tang til sit Praktikvarium, som han kalder det. Et akvarie som han står for under sin praktik. I akvariet har han nemlig…
-
Sandkrabben som pynter sig
Sandkrabben (Hyas araneus) er den største af de spidssnuede krabber i Danmark. Den kan blive omkring 10 cm lang, med en bredde på 6-7 cm. Sandkrabben kendes også som pyntekrabben, fordi den er god til at pynte sig, men hvad skal den så bruge det til? Det er for at camouflere sig, det er nemlig sådan at mange af arterne af vores spidssnudede krabber bruger i kirtelsekret fra deres munddele til at klæbe alger fast til skjoldet. Lidt afhængigt af på hvilken biotop vi finder krabberne, har nogle ingen alger, men sætter vi dem i et akvarie med alger og ser til dem dagen efter, har de i løbet af…
-
Søharen
Søharen (Aplysia punctata) er simpelthen en af de mere spændende snegle i havet. Arten udskiller et lilla slimet stof ved navn opalin fra sine kirtler, som kan svække dens fjendes sanser og derved undgår søharen at blive ædt. Jeg kan huske engang, hvor jeg skulle hente nogle søharer i Frederikshavn og da jeg kom tilbage til Hirtshals var vandet helt lilla. Man kan godt forstå hvorfor søharen har fået sit navn, for de flade følehorn er rullet sammen, så de minder om små øre og som du kan se nedenfor minder udseendet meget om en lille hare, og den lever også af planteføde, specielt søsalat er den glad for. Søharen…
Du vil muligvis også synes om
Lille bladkugleedderkop
Tæger, ikke flåter
Hjertemusling (Cerastoderma edule)
-
Parasitter på klumpfisk
Da en klumpfisk på 230kg drev i land ved Saltum spottede jeg nogle parasitter på den. Min kollega Martin kunne hurtigt afgøre at det var en fladorm og vores biolog Kristina fandt frem til at der var tale om arten Capsala martineri, som havde klumpfisk som vært jf. bogen The Ocean sunfishes (Evolution, Biology and Conservation) (s. 167). Ydermere er den beskrevet på Worms, hvor det også nævnes at værten er Ocean sunfish (Mola mola). Det er altid spændende at finde nye arter og umiddelbart er denne art ikke registreret i Danmark, hvad jeg lige ved af. Og den er nu blevet oprettet på Naturbasen Prøverne er gemt i samlingen…
-
Elletunge
Jeg synes at vi ofte støder på Rød-el, når vi bevæger os rundt i naturen, men ikke desto mindre har vi aldrig set Elletunge (Taphrina alni) som er en sækdugsvamp i samme familie med en svamp I nok kender, nemlig Hekse-sækdug, altså den der laver de sjove koste på birketræer. Her laver svampen bare nogle tunger på hunnerne af ellekogler. Så ud og se om I kan finde dem. De ser spøjse ud.
Du vil muligvis også synes om
Vågehvalen fra Skagen
Den fantastiske ål
Strandarve (Honckenya peploides)
