-
Søpindsvin
Det er ofte at jeg har fundet de 65 millioner år gamle forsteninger af søpindsvin, men det er sjældent at jeg støder på den levende slags. Den art jeg har set flest gange er Almindelig sømus (Echinocardium cordatum), som ofte skyller op på de danske kyster og er meget skrøbelige. Dernæst kommer arten Tangborre (Psammechinus miliaris), som er et lille grønt søpindsvin med en diameter på omkring 50 mm. En art jeg derimod kun har set i akvarier er Stort søspindsvin (Echinus esculentus) som kan blive op til 160 mm i diameteren, det er nogle ordentlige basser. Det latinske navn esculentus betyder spiselig, for det er nemlig sådan at man…
-
Langhalse
I nogle måneder om året kan du være heldig at finde Langhalse på stranden, nej ikke dinosaurerne, men krebsdyret. I middelalderen troede man, at langhalsene i virkeligheden var frugter, som voksede på træer. Ja, det lyder mærkeligt, men man troede simpelthen at ’frugterne’ var gæslinger. Altså arter som bramgæs og knortegæs, fordi man aldrig havde set deres æg, de ynglede nemlig langt nordpå. Først i 1850’erne fandt man ud af at Langhalsene var beslægtet med Rur, I ved de der små hvide nogen, som sidder på sten, muslinger, krabber og endda skibe. Billedet er af Glat Langhals. Vi har også en art som hedder Furet langhals, men den ser en…
-
Hvorfor er snegle højresnoet?
For nogle uger siden, havde P4 Nordjylland fået et spørgsmål, ”hvorfor peger havsneglen pelikanfods åbning altid mod venstre?” Jeg blev ringet op og tænkte selv, ja det er da egentlig et godt spørgsmål. Det viser sig at 9 ud af 10 af verdens arter af snegle er højresnoet. Prøv at tegne en krusedulle, så giver det egentlig god mening, for starter du med køre din blyant mod højre for at lave en spiral, vil du se at den stopper mod venstre. Man skulle jo tro at det har noget med jordens omdrejningspunkt at gøre, men det ligger faktisk i generne, hvordan sneglens hus vil sno sig. Det sker i sjældne…
-
Eremitkrebsen og Figensvampen
Som jeg har beskrevet i en anden artikel, er det nogle dyr som bare har det perfekte sammenspil. Eremitkrebsen (Pagurus bernhardus) og Figensvamp (Suberites ficus) er nogle af de dyr, som lever godt af hinandens eksistens. Som nogle af jer nok ved, så lever eremitkrebsen i tomme sneglehuse, og des mere den vokser, jo oftere skal den flytte ind i et større sneglehus, og det er her figensvampen kommer ind i billedet. Figensvampen nedbryder simpelthen sneglehuset som Eremitkrebsen gemmer sig i. Så kunne man jo tænke at det lyder da ikke som et særligt godt sammenspil, men den holder stadig formen og udvider sig, så eremitkrebsen ikke behøver at finde…
-
Asiatisk strandkrabbe
Den invasive Asiatiske strandkrabbe (Hemigrapsus sanguineus) ser ud til at have vundet indpas ved de danske kyster. Krabben kan kendes på at være mere firkantet i udseendet end vores almindelig strandkrabbe. Den kan også kendes på de 3 torne som den har langs siden af skjoldet. Arten kommer fra det østlige Asien, hvor den muligvis har været med i ballastvandet ved fragtskibe fra Asien. Den er efterhånden fundet flere steder i landet og det ser ud til at den kan leve under mange forskellige forhold. Hunnen kan have op til 50.000 æg, så den kan hurtigt sprede sig. Arten er opportunist og det virker til at den foretrækker at æde…
-
Hundestejle
Trepigget hundestejle er måske en art mange danskere har hørt om, men ikke tænker så meget over til hverdag. Men kigger man nærmere på dens levevis er den faktisk rimelig spændende, vidste du måske at hvis en hundestejle er slank, med en smal mund og snude samt mange gællegitterstave, jamen så lever den ofte af planktondyr i det øvre vandlag, men er den bred i kroppen, med en bred mund og kort snude samt få gællegitterstave, så lever den af bunddyr. Måske jeg lige skal forklare hvad gællegitterstave er.. Hvis man kigger på gællerne fra en fisk, vil man kunne se nogle lange “stave”, det er dem den bruger til…
-
Eremitkrebsen og pindsvinepolyppen
Eremitkrebsen og pinesvinepolyppen Hvis du går en tur på de danske strande, kan du støde på nogle sneglehuse som er dækket med et brunligt tornet lag. Det er en pinesvinepolyp koloni som har sat sig fast på sneglehuset, og i den forbindelse er det næsten sikkert, at der har boet en eremitkrebs i sneglehuset. Et samliv med gensidige fordele Tænk sig at to vidt forskellige arter har fundet sammen i livet og kan nyde godt af hinandens forskelligheder, for når eremitkrebsen bevæger sig rundt eller finder føde, jamen så får pindsvinepolypperne også noget at æde. Og omvendt hjælper pindsvinepolypkolonien, eremitkrebsen som kan nyde beskyttelsen af polyppernes nældebakterier, ydermere forstørrer de…
-
Vidste du at der findes søheste i havet omkring Danmark?
Line Holst fra Danmarks naturguide fandt d. 20 november 2020 en meget lille Kortsnudet søhest (Hippocampus hippocampus) på 6 cm, hvilket fortæller at det er et ungt individ på Uggerby strand i Nordjylland. Det er ikke så tit man ser dem for de er gode til at gå i et med tangplanterne på havets bund, men ikke desto mindre så lever de her altså. Arten i videoen hedder Kortsnudet søhest (Hippocampus hippocampus) og blev første gang registreret i 1951-52 (Carl, H. & Møller, P.R. 2019. Kortsnudet søhest) Der findes to arter af søheste i Europa, eller man kan sige, at der er observeret to arter, for man ved jo aldrig…
-
Kan en gople få lus?
Kan en gople have lus? Det kan den faktisk godt, Goplelus (Hyperia galba) hedder den, og må synes at være et dårligt bekendskab. Goplelus kan blive op til 2 cm store. Goplelusen lever som en parasit i både Almindelig øregople og i Rød brandmand, hvor den lever af kønsorganerne fra disse. Den kan nogle gange ses svømmende på jagt efter en ny vært.
Du vil muligvis også synes om
Eremitkrebsen og pindsvinepolyppen
Myrespringedderkop
Hjertemusling (Cerastoderma edule)
-
Stjernesnot
Har du nogensinde fundet nogle mærkelige hvide geleklumper, når du bevæger dig rundt i naturen? Nogle gange skulle man tro at det var en svamp, men i virkeligheden er det æggestokke fra padder, som rovfuglene ikke kan æde fordi æggestokkene svulmer op. Prøv at se her:
