Generelt
-
Hvorfor er snegle højresnoet?
For nogle uger siden, havde P4 Nordjylland fået et spørgsmål, ”hvorfor peger havsneglen pelikanfods åbning altid mod venstre?” Jeg blev ringet op og tænkte selv, ja det er da egentlig et godt spørgsmål. Det viser sig at 9 ud af 10 af verdens arter af snegle er højresnoet. Prøv at tegne en krusedulle, så giver det egentlig god mening, for starter du med køre din blyant mod højre for at lave en spiral, vil du se at den stopper mod venstre. Man skulle jo tro at det har noget med jordens omdrejningspunkt at gøre, men det ligger faktisk i generne, hvordan sneglens hus vil sno sig. Det sker i sjældne…
-
Asiatisk strandkrabbe
Den invasive Asiatiske strandkrabbe (Hemigrapsus sanguineus) ser ud til at have vundet indpas ved de danske kyster. Krabben kan kendes på at være mere firkantet i udseendet end vores almindelig strandkrabbe. Den kan også kendes på de 3 torne som den har langs siden af skjoldet. Arten kommer fra det østlige Asien, hvor den muligvis har været med i ballastvandet ved fragtskibe fra Asien. Den er efterhånden fundet flere steder i landet og det ser ud til at den kan leve under mange forskellige forhold. Hunnen kan have op til 50.000 æg, så den kan hurtigt sprede sig. Arten er opportunist og det virker til at den foretrækker at æde…
-
Se Danmarks naturguide på Youtube
Vi har lagt rigtig mange film på vores youtube kanal, så her kan du også lære en masse om den danske natur. https://www.youtube.com/channel/UCO4hyraBfCx2pqwmxbofKYw/featured
-
På jagt i en bunker
Hvis du kommer forbi en bunkers, så prøv at kigge indenfor. Der kan være mange sjove insekter og dyr.
Du vil muligvis også synes om
Køllesværmerens tre stadier
Hjertemusling (Cerastoderma edule)
Græsspinder
-
Blæksprutter
Vi har en del forskellige blæksprutter her i Danmark, her er en lille video omkring blæksprutter.
-
Furealger
Vi tænker måske ikke over det til hverdag, men vi har kødædende planter i Danmark, både på landjorden og i havet. Den jeg tænker de fleste nok har hørt om er Soldug, som er en smuk lille plante der vokser på sure og næringsfattige lokaliteter rundt omkring i Danmark. Men i dette opslag skal det handle om noget så besynderlig som en furealge, altså plankton. Når danskerne pakker bilen for at tage en tur på stranden i sommerperioden er det nok de færreste som ved at havvandet er fyldt med liv. Vi bader simpelthen i mikroskopiske små dyr, planter og bakterier m.m. en af disse hedder furealge. Hvorfor fortælle om…
Du vil muligvis også synes om
Marmoreret kløverugle
Asiatisk strandkrabbe
Sandkrabben som pynter sig
-
Mimicry
I denne artikel vil jeg fortælle jer lidt om mimicry, altså det at efterligne noget som er giftigt uden selv at være det og så alligevel ikke. Der findes flere forskellige former for mimicry, hvor af den mest kendte form kaldes for bateske mimicry. Kort fortalt bruger en ikke giftig art en giftig arts farvetegninger, for at undgå at blive ædt. Et godt eksempel er vores svirrefluer, som nemt kan forveksles med både bier eller gedehams, som man også i daglig tale kalder for hveps. En anden form for mimicry kaldes for müllersk mimicry, hvor en giftig art efterligner en anden giftig art, det virker måske lidt mærkeligt, men der…
-
Sommerfugle larver
Du kan i løbet af året opleve mange forskellige larver af sværmere i naturen. Her er et lille udvalg af forskellige arter som du kan støde på, når du bevæger dig rundt i den danske natur.
-
Naturbingo for hele familien
Her er en spændende aktivitet som du kan lave med dine børn. Naturbingo går ud på at finde tingene på pladen, hurtigst muligt! Så tag dine børn eller venner med en tur i skoven eller på stranden. Hvem er bedst til at finde naturens skatte!? Du bestemmer selv om I spiller én række eller fuld plade. Husk præmier til vinderne!
-
Islandsk ryle
Den islandske ryle (Calidris canutus) kan man være heldig at se på træk i foråret (marts-april) når den flyver igennem Danmark, for at komme til de nordlige ynglepladser, eller når den trækker væk fra ynglepladserne, i efteråret for at overvintre. Om sommeren har den islandske ryle en flot rødlig kobberfarve på brystet, mens dens vinterdragt er meget grålig, ydermere har den grønlige ben når den ses i vinterdragt. Islandsk ryle har i vinterperioden et meget højt stofskifte og skal derfor æde større mængder af føde for at kunne overleve. Det menes at en islandsk ryle kan æde, omkring 1000 østersømuslinger på en dag. Derfor ser man den ofte fouragere, når…
