Hundestejle
Trepigget hundestejle er måske en art mange danskere har hørt om, men ikke tænker så meget over til hverdag. Men kigger man nærmere på dens levevis er den faktisk rimelig spændende, vidste du måske at hvis en hundestejle er slank, med en smal mund og snude samt mange gællegitterstave, jamen så lever den ofte af planktondyr i det øvre vandlag, men er den bred i kroppen, med en bred mund og kort snude samt få gællegitterstave, så lever den af bunddyr. Måske jeg lige skal forklare hvad gællegitterstave er.. Hvis man kigger på gællerne fra en fisk, vil man kunne se nogle lange “stave”, det er dem den bruger til at fange plankton med. Nu bliver det lidt mere nørdet, for forskere diskutere ofte om trepigget hundestejle skal opdeles i flere arter, for kigger man på dens benplader kan de være vidt forskellige, derfor må man også antage at der er tale om forskellige arter.
Hvorfor hedder det så en hundestejle?
Det er der delte meninger om, ordet hunde kan både forbindes med at den er grådig, men ser man på andre dyr og planter som har ordet hunde i sig, kan svaret være helt noget andet, nemlig det at man nok ikke spiser hunde, lige som man ikke spiser hundestejler og hunderoser, derfor har de fået navnet hunde, lige som nogle arter også hedder noget med heste, hestemakrel, hestemusling, hestereje og hestekastanje, altså dyr og planter man ikke forbinder med noget spiseligt. Men hvor kommer ordet stejle så fra? Ordet kendes helt tilbage til middelalderen, og betegner en opretstående pæl, lige som piggene på hundestejlen.
Den smukke redebygger
Når hannerne får deres gydedragt bliver de flotte rødorange på bugen, nu kommer der noget endnu mere spændende, for når gydningen går i gang graver hannen en lille fordybning, hvor han går i gang med at bygge en rede.. ja en rede, det er simpelthen for vildt. Reden limes sammen af små plantedele med en slags slim som fisken udskiller, Når hannen har fået bygget en rede med en lille åbning, beskytter han den med sit liv og kommer andre hanner for tæt på, bliver de jaget væk. Når hannen så endelig har fået lokket hunnen ind i reden, støder han sin snude mod hendes bagkrop, hvorefter at hun frigiver æggene og svømmer ud igen, nu kan hannen befrugte dem. Hvis der er flere hunner i området, vil han forsøge at få dem til at komme med ind i reden og det hele starter forfra. Derfor kan der være mere end 1000 æg i sådan en lille rede og falder et af æggene ud, vil hannen om muligt prøve at samle det ind igen.
Parasitten som gør hundestejlen social
Vidste du at vi i Danmarks har mere end 149 parasitter som er knyttet til os mennesker?, men bare rolig for nu handler det jo om fisk, så jeg håber du læser videre.
Et af de mere fascinerende fænomener er Glugea anomala eller Hundestejlens glugea som er en encellet lad os sige svampeinfektion. Denne infektion giver hundestejlen en masse små hvide cyster som er fyldt med sporer. Hundestejlen pådrager sig denne parasit ved at indtage sporerne, de springer nemlig på værten, når de skal sprede sig.
Det som er det mest imponerende er at forskning viser at, hvis en hundestejle er inficeret med Glugea anomala, bliver den mere social, nu har svampen nemlig større chance for at sprede sine sporer til potentielle nye værter, svampen styrer simpelthen fisken, så den finder andre artsfæller.
En anden parasit som ofte ses hos hundestejler er en bændelorm, denne får umiddelbart hundestejlen til at være mere modig og aggressiv, for den skal nemlig fanges af slutværten som er en fugl, for at parasitten kan gennemføre sin livscyklus
