Rubjerg knude
Rubjerg knudes landskab blev dannet for over 17.000 år siden, hvor store isflager formede landskabet ved at skubbe og presse det i alle retninger. Geologien består hovedsageligt af sand, kalk, mudder og grus.
Plantagen ved Rubjerg knude er ikke mange år gammel, stykket blev opkøbt af Hjørring kommune tilbage i 1927 og lyder på godt 130 tønder land. Året efter plantedes der omkring en halv million træer i plantagen bestående af hvidgran og bjergfyr; to arter som er utroligt gode til at stoppe sandflugt. 15 år senere får rodnettet på træerne svamp og der plantes igen træer, denne gang kom der også andre arter til såsom eg, østrigsk fyr og contorta fyr.
Ikke desto mindre bliver der hvert år, vindbåret sand ind over plantagen og tilsætter skovbunden en meget højere pH værdi end man ser i andre nåleskove i Danmark, grundet de rige mineraler i sandet, derfor er det et af de eneste steder i landet, hvor det er muligt at finde sjældne orkideer, da de trives bedst under disse forhold. Her er tale om arter af Hullæbe familien som stort set dækker hele skovbunden og danner en underskov af de flotteste blomster. Hollandsk Hullæbe udgør en stor del af de arter, der findes på stedet men også dens tæt beslægtede fætter, skovhullæben, ses i store mængder. Deres noget mere sjældne artsfælle, rød hullæbe, findes kun to steder i Danmark: her i Rubjerg knude klitplantage og på Møns klint. Denne orkidé lokker, med sin duft af vanilje, en masse små insekter til sig for at blive bestøvet for på den måde at overleve men hver af de forskellige arter af orkideer i plantagen har deres egen måde at blive bestøvet på. Både skovhullæben og den Hollandske hullæbe danner en sød alkoholdig nektar som hvepsene bliver tiltrukket af og derefter flyver godt bedugget rundt fra blomst til blomst, når de trænger ind i en orkide for at suge nektaren vil de støde til orkideens klistrede støvkølle hvorefter der vil drysse en masse pollen ned på hvepsene som de så kaster rundt til de forskellige orkideer de møder på deres vej, indtil de til sidst ligger på skovbunden i så beruset tilstand at de ikke kan flyve. Nogle af de orkideer de nok ville passere på deres vej rundt i skoven kunne være arter som knærod, ægbladet fliglæbe og hjertebladet fliglæbe. Nogle steder kan man også finde en art der hedder pukkellæbe som ellers kun vokser på enge der har godt med plads. Denne oplevelse kan man se omkring juli måned hvor alle blomsterne står i flor, og plantagen bugner af liv. Men selv sent i sæsonen kan man stadig ane de grønne stængler der står hist og her i skoven, dog uden de flotte orkideblomster.
Rubjerg knude klitplantage har også Danmarks største havtornkrat på ca. 600 ha som omgiver plantagen, ud over det rige planteliv kan man rundt om plantagen finde et større fugle liv ud af de ca. 400 arter vi har i Danmark er der blevet spottet over 274 arter i området. Der er bl.a. digesvalen som yngler på skrænterne og er en af Danmarks mindste svalearter, andre små fugle har fundet deres plads i landskabet omkring plantagen, tag nu f.eks. den rødrykkede tornskade, der spider sine fangster på torne, fra buske i landskabet for at senere kunne spise dem, en slags forråd kan man vel kalde det. Den rødrykkede tornskade spiser alt fra insekter til små fugle og firben. Og Hvis man går uden for plantagen kan man være heldig også se musvågen, fjeldvågen, spurvehøgen samt mange falke arter der flyver omkring, i håbet på en lille frokost i form af en mus, fugle eller andet der kunne vække appetitten.
Hvis man igennem plantagen går ned til stranden, vil man nok støde på den Grønne rende, som er en utroligt flot erosionskløft hvor der under den løber en masse vandløb, som har formet denne ”Grønne rende” ned til stranden, hvor det endda er muligt at komme til med kørestol ved hjælp af en lang bred stig der går gennem plantagen. Udover at være en handicap venlig plantage er der også mulighed for overnatning ved en bålplads inde midt i skoven, samt at se en gravhøj ved navn Mulshøje som er en gravhøj fra bronzealderen der ligger omgivet af træer. I 2002 købte Miljøministeriet plantagen for at bevare dens rekreative pust i hverdagen. Og man må sige at både i og omkring plantagen ikke findes bedre sted at dykke ned i naturen og få en forståelse for det liv der er omkring stedet.
Foto: Wikipedia
