Skarven
Nu skal du høre lidt om verdens sejeste fugl. Denne her fugl kan så mange fantastiske ting, men alle tingene kan desværre ikke nævnes i så kort et indlæg, men læn dig tilbage og nyd lidt læsning, om denne fantastiske skabning.
Skarven er en fantastisk flot og relativ stor fugl, den har et vingefang på ca. 1,5 meter, og en vægt på 2-3 kg. Den er helt sort, den har grønne øjne, og lyst næb. Men det stopper ikke her, skarven har fuldstændig gule kinder, de gule kinder er ligesom oregano på en pizza, det gør den lige ekstra fantastisk. Fra hovedet til halen er skarven ca. 1 meter, dens længde og form, gør den i stand til at være en mester i at dykke, men det skal du nok høre mere om senere. Der er fundet skarver der er blevet 24 år, det er mange år, en lille sjov sammenligning er at Danmarks mindste fugl, nemlig fuglekongen, bliver 2 år hvis den er heldig. Nu fortalte jeg at skarven er helt sort, men hvis du ser en skarv der er helt hvid på brystet, skal du ikke panikke, den er ikke syg, det er bare en ungfugl, det vil sige 3 år eller derunder. Du kan også være heldig at se en skarv der er helt hvid på hovedet, så er det fordi den er gået i det der kaldes pragtdragt, det vil sige den flotteste udgave af skarven, det gør den for at flotte sig over for hunnerne, i håb om at få lov til at få nogle unger med hende.
Her får du den nok mest særpræget historie om skarven, nemlig at dens fjerdragt ikke er vandtæt, og hvorfor dog det? Når skarven er en havfugl, og dens primære fødekilde udelukket lever under havoverfladen, nemlig fisk.
For mange år siden var der en mand ved navn Charles Darwin, som fandt ud af, at alle arter udvikler sig, og tilpasser sig det miljø de lever i. Det er lige præcis derfor skarvens fjerdragt ikke er vandskyende, som beskrevet tidligere, lever skarven af fisk, som den dykker efter, og derfor har den altså nemmere ved at dykke, men før at det giver mening vil jeg lige forklare det på en anden måde. Har du nogensinde prøvet i svømmehallen at holde en bold under vandet og slippe den, den vil én vej, og det er opad, sådan er det for mange andre havfugle, når de prøver at dykke efter fisk eller muslinger vil deres krop hele tiden søge opad, fordi deres fjer ikke “suger” vand. Men skarven derimod bliver tung, lidt ligesom en klud der er fyldt med vand, og så kan den bare tonse rundt under vand, og fange massere af lækker fisk. Men der er selvfølgelig altid en bagside af medaljen, og det er at dens fjerdragt skal jo blive tør igen, så der er ikke andet for end at sætte sig på en pæl eller en sten, med vingerne ud, og eventuelt vifte dem frem og tilbage, så hvis du ser en skarv, hvor det ligner at den skal til at give en ordentlig vinterferie krammer, kan du godt tro om, den sidder bare og tørre dem, og gør klar til næste svømmetur.