-
Dødningehånd
I vinterperioden, hvor der efter stormvejr kan findes meget opskyl på de danske kyster, kan man være heldig at finde koraldyret Dødningehånd (Alcyonium digitatum) ofte som en hvidlig, orange eller lyserød klump som ligger blandt tang, muslinger m.m. Ser man denne i sit rette element, ser den noget anderledes ud. Ofte lever den smukke slangestjerne, Skør slangestjerne i samme område som dødningehånd, og det kan være at den beskyttes mod rovdyr af fangarmene fra dødningehånd, som kan lamme sit bytte. Jeg finder i hvert fald tit Skør slangestjerne sammen med dødningehånd.